Dokumenter til erhvervslån: hvad du skal bruge

Dokumenterne til et erhvervslån falder i to grupper: dem, långiveren selv henter fra offentlige registre, og dem, kun du har. Første gruppe dækker CVR-oplysninger, ejerforhold og den seneste årsrapport. Anden gruppe dækker perioden efter årsrapporten, altså kontoudtog, momsangivelser og en opdateret balance. Ansøgninger går næsten altid i stå på den anden gruppe.

Det er derfor listen nedenfor er sorteret efter, hvem der skaffer hvad.

Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.

Hvilke dokumenter skal du bruge til et erhvervslån?

Her er hele sættet, med kilden til hvert enkelt.

De fire nederste findes ingen andre steder end hos dig. Det er dem, du skal bruge en eftermiddag på.

Hvad henter långiveren selv, og hvad skal du levere?

Skillelinjen er ikke tilfældig. Den følger af loven.

Etableres en forretningsforbindelse med et selskab, der er forpligtet til at registrere reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, skal långiveren indhente registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne derfra (hvidvaskloven § 14, stk. 1). Det er ikke noget, du skal sende ind. Det er noget, långiveren har pligt til at hente selv.

Den nederste linje til højre overses tit. Långiveren skal vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed (hvidvaskloven § 11, stk. 1, nr. 4). Spørgsmålet om, hvad pengene skal bruges til, er altså ikke nysgerrighed. Det er et lovkrav, og et konkret svar er hurtigere at behandle end et rummeligt.

Hvorfor er din årsrapport sjældent nok?

Af to grunde, og den ene overrasker de fleste.

Den første er alder. Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, og der kan ikke dispenseres fra fristen (årsregnskabsloven § 138, stk. 1). Søger du i november med et kalenderårsregnskab, kan de nyeste offentlige tal være næsten elleve måneder gamle. Alt derefter skal du selv dokumentere.

Den anden er indholdet. Årsregnskabsloven tillader, at en række poster i resultatopgørelsen sammendrages til én post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab (årsregnskabsloven § 32). Bruger virksomheden den mulighed, står nettoomsætningen ikke i det offentlige regnskab. Loven forudsætter selv, at det sker, og kræver da, at nettoomsætningen indberettes særskilt samtidig med årsrapporten. Den indberettede omsætning offentliggøres ikke og er undtaget fra retten til aktindsigt (årsregnskabsloven § 138, stk. 6).

Konsekvensen er værd at læse to gange. Skattemyndighederne og Erhvervsstyrelsen kender din omsætning. En långiver, der slår dig op i CVR, gør det ikke nødvendigvis. Det er derfor momsangivelser og kontoudtog vejer så tungt: de er ofte det eneste sted, din omsætning overhovedet kan dokumenteres udefra.

Hvorfor bliver du bedt om pas, når virksomheden har et CVR-nummer?

Fordi kravet gælder personerne bag selskabet, ikke selskabet alene.

Er kunden en juridisk person, omfatter identitetsoplysningerne navn og CVR-nummer. Derudover skal långiveren indhente identitetsoplysninger på de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet, så det med sikkerhed vides, hvem de reelle ejere er, herunder klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur (hvidvaskloven § 11, stk. 1, nr. 1 og 3).

En reel ejer er en fysisk person. Som udgangspunkt er der tale om en person, der har mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, og den grænse er en indikation på reelt ejerskab, ikke en fast regel (Erhvervsstyrelsens vejledning om reelle ejere). Kan ingen reel ejer identificeres, efter at alle muligheder er udtømt, registreres den registrerede direktion i stedet (selskabsloven § 58 a).

Til det hører to spørgsmål, der ofte føles påtrængende, men som er lovbestemte. Långivere skal have forretningsgange til at afgøre, om kunden eller kundens reelle ejer er en politisk eksponeret person eller nærtstående til en, og erhvervsministeren fører og offentliggør en liste over de personer, der er omfattet (hvidvaskloven § 18). Og kopi af de foreviste legitimationsdokumenter skal opbevares (hvidvaskloven § 30, stk. 1, nr. 1).

Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier. Det koster dig ingenting.

Hvad sker der, hvis dine ejeroplysninger i CVR er forkerte?

Det bliver indberettet, og du får det ikke nødvendigvis at vide først.

Bliver en långiver bekendt med, at de indhentede oplysninger om kundens reelle ejere ikke stemmer overens med det, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal uoverensstemmelsen og dokumentationen for den indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt (hvidvaskloven § 15 a).

Det er ikke en anklage om hvidvask. Formålet er alene at holde registret opdateret. Men det er en myndighedssag, du selv har udløst ved at søge, og den er let at undgå.

Selskabet skal i forvejen registrere ændringer hurtigst muligt og mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer i de registrerede oplysninger om reelle ejere (selskabsloven § 58 a). Har ingen gjort det siden stiftelsen, er ansøgningen et dårligt tidspunkt at opdage det på.

Der er også en yderligere konsekvens, som er værd at kende. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, blandt andet hvis selskabet ikke rettidigt har indsendt sin godkendte årsrapport, eller hvis selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere eller har foretaget mangelfuld registrering (selskabsloven § 225, stk. 1). Styrelsen kan fastsætte en frist til at afhjælpe manglen først.

Hvad stopper oftest en ansøgning?

Sjældent økonomien. Som regel en registrering, ingen har rørt i to år.

Bemærk, hvad de fem har til fælles. Ingen af dem handler om, hvorvidt virksomheden tjener penge. De handler om, hvorvidt papirerne matcher virkeligheden.

Hvem må skrive under på ansøgningen?

Den eller de personer, der kan tegne virksomheden. Ikke nødvendigvis den, der ejer den.

Oplyser en person, at vedkommende handler på vegne af en kunde, skal långiveren identificere personen og kontrollere identiteten ved en pålidelig og uafhængig kilde. Långiveren skal desuden sikre, at den, der handler på kundens vegne, er beføjet til det (hvidvaskloven § 11, stk. 2).

Tegningsreglen fremgår af vedtægterne og er registreret i CVR. Kræver den to medlemmer i forening, forpligter én underskrift ikke selskabet, uanset hvor mange kapitalandele underskriveren ejer. Slå din egen tegningsregel op, inden du sender noget. Det tager to minutter og er en af de hyppigste årsager til, at en sag skal starte forfra.

Hvad sker der med dine oplysninger bagefter?

Det spørgsmål besvarer næsten ingen, så her er svaret.

Personoplysninger indhentet i henhold til hvidvaskloven må kun behandles med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Behandling af de oplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål, må ikke finde sted (hvidvaskloven § 16, stk. 2). Din legitimation må altså ikke ende i et markedsføringssystem.

Modstykket er, at oplysningerne skal opbevares. Identitets- og kontroloplysninger samt kopi af foreviste legitimationsdokumenter skal gemmes, ligesom dokumentation for transaktioner og forretningskorrespondance (hvidvaskloven § 30, stk. 1).

Du kan også blive spurgt igen senere. Kundekendskabsprocedurer skal gennemføres, når en kundes relevante omstændigheder ændrer sig, og i øvrigt på passende tidspunkter (hvidvaskloven § 10, nr. 1). EU’s hvidvaskforordning træder i kraft den 10. juli 2027 og fastsætter et konkret interval: én gang om året for højrisikokunder og mindst hvert femte år for kunder med lav eller mellem risiko (Finanstilsynets vejledning, august 2025).

Vi er selv en formidler og ikke en långiver, så det er værd at sige direkte: vi kender ikke bankens kreditvurdering på forhånd, og vi kan ikke love, at et komplet dokumentsæt fører til et ja. Det, et komplet sæt gør, er at fjerne de afslag, der kun skyldes manglende papirer.

Hvornår er dokumenterne ikke problemet?

Når svaret ville have været nej alligevel.

Kan kravene til kundekendskab ikke opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner (hvidvaskloven § 14, stk. 5). Det er ikke en forhandlingsposition. Ingen långiver kan se bort fra det, uanset hvor god forretningen ser ud.

Men handler afslaget om økonomien og ikke om papirerne, flytter en ekstra saldobalance ingenting. Skyldes behovet en enkelt kundes manglende betaling, er inddrivelse den billigere vej. Er den samlede gældsbyrde allerede tung, gør endnu et lån den tungere. Har banken allerede sagt nej, kan du læse, hvad afslaget faktisk betyder, i afslag på erhvervslån.

Prøv den her, før du samler mapperne. Læg ydelsen ind i budgettet for de næste tolv måneder, og hold omsætningen fast på det, du faktisk har haft. Holder det ikke uden en forudsat vækst, er problemet ikke dokumentationen.

---

Se dine muligheder

Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.

Er virksomheden ung og uden aflagt regnskab, er erhvervslån til virksomheder under to år det rigtige sted at starte. Står der en registrering hos et kreditoplysningsbureau, er betalingsanmærkning og erhvervslån beskrevet for sig. Skal du vælge form, før du samler papirerne, kan du starte med oversigten over erhvervslån, eller se på kassekredit, factoring og erhvervslån uden sikkerhed.

Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.

---

Opdateret 2. juni 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.