Prisen på en medarbejder er ikke bruttolønnen. Den er bruttolønnen plus pension, feriepenge, ATP, lovpligtige bidrag, arbejdsskadeforsikring og udstyr, delt ud på det antal timer medarbejderen faktisk arbejder. En medarbejder til 40.000 kr. om måneden koster derfor sjældent 480.000 kr. om året, og de timer, du kan fakturere eller producere for, er færre end 12 måneder gange en normal arbejdsmåned.
Det er den timepris, der afgør, om ansættelsen bærer sig. Ikke månedslønnen.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.
Hvad ligger oven i lønnen?
Her er posterne. Nogle er faste beløb, nogle er procenter, og en enkelt afhænger helt af branchen.
| Post | Hvad det er | Størrelsesorden |
|---|---|---|
| Pension, arbejdsgiverandel | Fastsat i overenskomst eller aftale | Typisk 8 til 12 pct. af lønnen |
| Feriepenge | 12,5 pct. af den ferieberettigede løn efter ferieloven | 12,5 pct. |
| Ferietillæg | Til funktionærer med løn under ferie | Mindst 1 pct. |
| ATP, arbejdsgiverandel | Fast beløb pr. fuldtidsansat, uafhængigt af lønnen | Fast månedsbeløb, se nedenfor |
| Lovpligtige bidrag | Uddannelsesbidrag, erhvervssygdomssikring, barselsudligning. Opkræves samlet | Nogle hundrede kroner pr. måned |
| Arbejdsskadeforsikring | Lovpligtig. Prisen følger branchens risiko | Varierer kraftigt |
| Fritvalgskonto | Findes i mange overenskomster | 4 til 7 pct. af lønnen |
| Udstyr og plads | Computer, telefon, software, en stol | Engangs plus løbende |
Kilde: ferieloven og de lovpligtige ordningers egne satser, august 2026.
En advarsel om ATP-satsen. To store danske lønportaler oplyser i samme år henholdsvis 189,40 kr. og 198 kr. pr. måned som arbejdsgiverens andel for en fuldtidsansat. Vi gengiver ikke et tal, vi ikke har hentet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension selv. Slå den aktuelle sats op der, før du bruger den i et budget.
Og en om A-skat. A-skat og AM-bidrag er ikke arbejdsgiverudgifter. De trækkes af medarbejderens løn, ikke oven i. Det er den hyppigste fejl i hjemmelavede ansættelsesbudgetter, og den får omkostningen til at se cirka 40 pct. højere ud, end den er.
Hvorfor du betaler for 12,5 måneder og får 11
Fordi ferie er en omkostning, uanset hvilken model du bruger.
Er medarbejderen timelønnet, betaler du 12,5 pct. i feriegodtgørelse oven i lønnen. Er medarbejderen funktionær med løn under ferie, betaler du fuld løn i de uger, hvor der ikke bliver arbejdet, plus et ferietillæg. Formen er forskellig. Beløbet er stort set det samme.
Læg dertil helligdage og et sygefravær, der ikke er nul, og du står med et år, hvor du betaler for tolv en halv måned og får omkring elleve måneders arbejde ud af det.
Det er ikke et argument mod at ansætte. Det er et argument for at regne i timer.
Regn timeprisen ud
Fem linjer, og du kan lave dem i dag.
Trin 1. Læg de samlede årlige omkostninger sammen. Løn, pension, feriepenge, ATP, bidrag, forsikring og udstyr.
Trin 2. Find de teoretiske årstimer. En fuldtidsansat på 37 timer om ugen har 1.924 timer på et år.
Trin 3. Træk ferie fra. Fem ugers ferie er 185 timer.
Trin 4. Træk helligdage og forventet sygefravær fra. Brug dine egne tal. Har du dem ikke, så brug et forsigtigt skøn og skriv ned, at det er et skøn.
Trin 5. Divider omkostningen med de resterende timer.
Et regneeksempel med tal, der ikke er nogens:
| Post | Beløb eller timer |
|---|---|
| Bruttoløn, 40.000 kr. i 12 måneder | 480.000 kr. |
| Pension, 10 pct. | 48.000 kr. |
| Feriepenge, 12,5 pct. | 60.000 kr. |
| ATP, bidrag og arbejdsskadeforsikring | 15.000 kr. |
| Udstyr og software | 15.000 kr. |
| Samlede årlige omkostninger | 618.000 kr. |
| Teoretiske årstimer ved 37 timer om ugen | 1.924 |
| Minus fem ugers ferie | 1.739 |
| Minus helligdage og sygefravær, skøn | cirka 1.650 |
| Reel timepris | cirka 375 kr. |
Vores eget regneeksempel. Satser og procenter varierer, og tallet er ikke et udtryk for en gennemsnitlig dansk medarbejder.
Bemærk hvad der skete. Månedslønnen på 40.000 kr. svarer til cirka 250 kr. i timen, hvis man deler med en normal arbejdsmåned. Den reelle timepris blev cirka 375 kr. Det er halvanden gang så meget, og det er det tal, der skal holdes op mod, hvad medarbejderen kan producere eller fakturere.
Hullet, ingen budgetterer
Det er ikke omkostningen, der vælter en ansættelse. Det er tidsforskydningen.
Medarbejderen koster fuld pris fra den første måned. Oplæring, fejl og opbygning af egne kunder tager tid, og de fleste nyansatte tjener ikke deres egen omkostning hjem i måned et. Samtidig betaler du hele tiden.
For en virksomhed med sund drift, men uden en stor kassebeholdning, er det derfor typisk ikke spørgsmålet, om ansættelsen kan bære sig. Det er spørgsmålet, om driften kan bære månederne indtil den gør.
Det er et timingproblem, ikke et indtjeningsproblem. Det gør det til en af de bedre grunde til at bruge finansiering, og en af de nemmeste at ramme forkert, fordi beløbet skal dække en periode og ikke et køb.
Sådan sætter du beløbet. Gang den månedlige samlede omkostning med det antal måneder, du realistisk regner med, før medarbejderen dækker sig selv. Læg ikke mere til. En ansættelse, der først bærer sig efter tolv måneder, er ikke en ansættelse, du skal låne til. Den er en ansættelse, du skal genoverveje.
Hvad du kan gøre for at mindske hullet
Fire ting, og de virker uden at gøre stillingen dårligere.
Ansæt før højsæsonen, ikke i den. Oplæringen skal ligge, mens der er tid til den.
Overvej deltid først. Omkostningen skalerer, hullet gør ikke.
Læg feriepengene til side løbende. De optjenes fra dag et og skal ud senere. Behandler du dem som likviditet, har du to huller i stedet for et.
Regn på din dårligste måned. Den skal også kunne bære lønnen.
Hvad gør du nu?
1. Læg alle poster sammen for et helt år. Ikke en måned ganget med tolv.
2. Divider med de faktiske timer, ikke med tolv måneder. Det er tallet, der afgør beslutningen.
3. Hold timeprisen op mod, hvad timen kan sælges eller spares for. Kan den ikke bære sig ved fuld belægning, bærer den sig aldrig.
4. Beregn hullet i måneder, ikke i kroner. Hvor længe skal driften bære fuld omkostning uden fuldt bidrag?
5. Afklar finansieringen, før stillingen slås op, ikke efter kontrakten er skrevet under.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.
Skal du regne på, hvor stort et beløb driften kan bære, er metoden i hvor meget kan min virksomhed låne. Skal du kende de papirer, banken beder om, står de i dokumenter til erhvervslån. Og falder ansættelsen sammen med en momsfrist, er kalenderen i momsfrister for virksomheder.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.
Opdateret 17. august 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.
