Ugeplanlægger med linjer og felter og en kuglepen oven på arkene

Likviditetsbudget

Likviditetsbudget: find hullet, før det rammer

Et overskud kan ikke betale en regning. Her er de tretten uger, de tre linjer folk glemmer, og hvordan du regner hullets størrelse og dato ud på forhånd.

  • Et driftsbudget viser indtjening. Et likviditetsbudget viser betalingsdatoer. En virksomhed kan have overskud i det første og løbe tør i det andet, og det er derfor de to skal laves hver for sig.
  • Alt skal føres på betalingsdatoen, ikke på fakturadatoen. En faktura sendt den 1. med 30 dages frist hører til i næste måneds linje, ikke i denne.
  • De tre linjer, der oftest mangler, er moms, feriepenge og acontoskat. Alle tre er penge, der allerede er tjent eller optjent, men som først skal ud senere.
  • Tretten uger er den nyttigste horisont. Den er lang nok til at vise en momsfrist og kort nok til, at tallene er til at stole på.

Et likviditetsbudget er en oversigt over, hvornår penge går ind på og ud af virksomhedens konto, opgjort per uge eller per måned. Det adskiller sig fra et driftsbudget ved at bruge betalingsdatoer i stedet for fakturadatoer og ved at medtage poster, der ikke er omkostninger, som moms og afdrag. Formålet er ikke at vise, om virksomheden tjener penge. Det er at vise, om der er penge på kontoen den dag, en regning forfalder.

De to tal kan pege i hver sin retning i månedsvis, og det er kun det ene af dem, der kan betale en regning.

Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.


Hvorfor overskud og likviditet ikke er det samme

Fordi et salg og en betaling ikke sker samme dag.

Sælger du for 300.000 kr. i marts med 30 dages betalingsfrist, står omsætningen i marts og pengene på kontoen i slutningen af april. I mellemtiden skal lønnen betales, varen er allerede købt, og momsen af salget er registreret. Regnskabet viser en god måned. Kontoen viser noget andet.

Det er ikke et tegn på, at noget er galt. Det er den normale tilstand i enhver virksomhed, der sælger på kredit. Problemet opstår først, når afstanden mellem de to ikke er kortlagt, for så opdages hullet på forfaldsdagen i stedet for tre måneder før.

Den forskel er hele grunden til, at et likviditetsbudget findes. Og den er også grunden til, at et budget over overskuddet ikke kan bruges til at afgøre, om der skal lånes.

Opsætningen

Ét ark, tretten kolonner, og fire blokke.

BlokLinjerRegel
PrimoSaldo ved ugens startSidste uges ultimo
IndKundebetalinger, momsrefusion, tilskud, låneudbetalingBetalingsdato, ikke fakturadato
UdLøn, leverandører, husleje, moms, skat, afdrag, forsikringerForfaldsdato, ikke bogføringsdato
UltimoPrimo plus ind minus udDet er dette tal, der må ikke blive negativt

Opstillingen er vores egen. Der findes mange varianter, og den vigtigste egenskab er, at du kan opdatere den på ti minutter om ugen.

Hvorfor tretten uger? Fordi det er et kvartal. Det er langt nok til, at mindst én stor betalingsdato som en momsfrist ligger inde i billedet, og kort nok til, at kundebetalingerne bygger på fakturaer, der faktisk findes, i stedet for på salg du håber at lave.

Rullende betyder, at du flytter vinduet en uge frem hver uge. Det er den del, der gør det til et værktøj i stedet for et dokument.

De tre linjer, alle glemmer

De har det til fælles, at pengene allerede står på kontoen, men ikke er dine.

Salgsmoms. Opkræves af kunden med det samme og forfalder måneder senere. På halvårsmoms kan der gå op til 242 dage. Hele kalenderen er i momsfrister for virksomheder.

Feriepenge. Optjenes fra den første arbejdsdag med 12,5 procent af lønnen og skal ud senere. Har du ansatte, er beløbet større end de fleste tror. Det er regnet igennem i hvad koster en medarbejder.

Acontoskat. Selskaber betaler i to ordinære rater om året. Det er ikke en overraskelse, men det står sjældent i et ark, der kun blev lavet til at holde styr på løn og husleje.

Læg alle tre ind som faste linjer med deres rigtige datoer. Gør du det, har du allerede fanget størstedelen af de huller, danske virksomheder falder i.

Fire regler, der gør budgettet brugbart

Betalingsdato, ikke fakturadato. Den vigtigste regel, og den, der oftest brydes. Skriv kundebetalingen der, hvor kunden faktisk plejer at betale, ikke der hvor fristen udløber.

Brug kundens historik, ikke kundens betingelser. Betaler en kunde konsekvent ti dage for sent, er det ti dage for sent, der skal stå i arket. Det er ikke pessimisme, det er data.

Ingen salg, der ikke er faktureret. Et tilbud er ikke likviditet. Vil du regne på det alligevel, så lav en separat linje under stregen, så den ikke smitter af på ultimo.

Én version. Har du et optimistisk og et forsigtigt ark, bruger du i praksis det optimistiske. Lav ét, og lav det forsigtigt.

Hvad du gør, når hullet dukker op

Et likviditetsbudget er kun værd at lave, hvis det ændrer en beslutning. Det gør det ved at give hullet to egenskaber: en størrelse og en dato.

Med dem kan du gøre fire ting, og de bør prøves i denne rækkefølge.

1. Flyt indbetalingerne frem. Fakturér hurtigere, ikke ved månedens slutning. Ring til den store debitor før forfald, ikke efter. Overvej en kontantrabat, men regn på hvad den koster, før du tilbyder den.

2. Flyt udbetalingerne tilbage. Tal med leverandøren, før fristen. En aftalt udsættelse er gratis. En ubetalt regning er ikke.

3. Skær i det, der ikke er besluttet endnu. Ikke i det, der allerede er bestilt.

4. Finansier resten. Det er her et erhvervslån hører hjemme, og pointen med rækkefølgen er, at beløbet nu er kendt og har en dato.

Det er præcis det, der gør et likviditetsbudget til det bedste forarbejde til en ansøgning. Et konkret beløb med en dato og en forklaring er noget andet end en generel anmodning om luft. Hvad banken ellers beder om, står i dokumenter til erhvervslån.

Den fejl, der gør budgettet farligt

At bruge det til at bevise, at det nok skal gå.

Et likviditetsbudget bygget på forventet vækst viser altid, at hullet lukker sig selv i måned fire. Det er den samme fejl som at regne et lån hjem på en omsætning, der endnu ikke findes.

Test det på den modsatte måde: hvad sker der, hvis omsætningen bliver stående på det, den var de sidste tolv måneder, og den største kunde betaler tre uger senere end aftalt? Holder ultimo-linjen stadig, er planen robust. Gør den ikke, er hullet større end det, arket viser.

Hvad gør du nu?

1. Lav arket for tretten uger. Primo, ind, ud, ultimo. Ikke mere.

2. Læg moms, feriepenge og acontoskat ind som faste linjer med rigtige datoer.

3. Flyt kundebetalingerne til den dag, kunden faktisk betaler.

4. Find den uge, hvor ultimo er lavest. Det er dit hul. Skriv beløbet og datoen ned.

5. Opdater arket samme ugedag hver uge. Ti minutter. Det er den vane, der gør forskellen, ikke selve arket.


Se dine muligheder

Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.

Har du fundet hullet og skal vide, hvor stort et beløb driften kan bære, er metoden i hvor meget kan min virksomhed låne. Skyldes hullet kunder, der betaler sent, er værktøjerne i kunden betaler om 60 dage. Og skal du sammenligne to konkrete tilbud, står fremgangsmåden i fast månedsgebyr eller rente.

Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.


Opdateret 23. august 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.

Ofte stillede spørgsmål

Opdateret 23. august 2026

Hvad er forskellen på et driftsbudget og et likviditetsbudget?

Et driftsbudget viser indtjening og bruger fakturadatoer. Et likviditetsbudget viser bevægelser på kontoen og bruger betalingsdatoer. En virksomhed kan have overskud i det første og alligevel mangle penge i det andet.

Hvor langt frem skal et likviditetsbudget række?

Tretten uger er den mest brugbare horisont. Den dækker et kvartal, så mindst én stor betalingsdato som en momsfrist ligger inde i billedet, og den er kort nok til, at tallene bygger på fakturaer, der faktisk findes.

Hvilke poster glemmes oftest?

Salgsmoms, feriepenge og acontoskat. Alle tre er penge, der allerede står på kontoen eller er optjent, men som først skal betales senere. De ser derfor ud som likviditet, indtil de forfalder.

Skal jeg bruge fakturadato eller betalingsdato?

Betalingsdato. Og hvis en kunde systematisk betaler senere end aftalt, skal budgettet bruge kundens faktiske historik og ikke den aftalte frist.

Hvordan bruger jeg budgettet, når jeg søger finansiering?

Find den uge, hvor saldoen er lavest. Beløbet og datoen er det, ansøgningen skal handle om. En konkret sum med en dato er lettere at behandle end en generel anmodning om ekstra likviditet.

Kan en virksomhed med overskud gå konkurs?

Ja. Overskud opgøres over en periode, mens en regning skal betales på en bestemt dag. Er pengene bundet i varelager eller i fakturaer, kunderne endnu ikke har betalt, kan en virksomhed med sund indtjening stå uden betalingsevne.

Klar til at se, hvad din virksomhed kan låne?

Ansøgningen tager under to minutter, og du forpligter dig ikke til noget.

Foto: cottonbro studio / Pexels