En momsfrist er den dato, hvor momsen for en afsluttet periode både skal være indberettet og betalt. Datoen afhænger af virksomhedens momsperiode, som Skattestyrelsen fastsætter efter omsætningen: halvår, kvartal eller måned. De to frister er som udgangspunkt den samme dag, så det er ikke nok at have indberettet til tiden, hvis pengene ikke er der.
Det sidste er hele problemet, og det er derfor, den her artikel handler mere om kalenderen end om reglerne.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.
Hvilken momsperiode er du på?
Det afgør Skattestyrelsen, ikke dig. Grænserne er faste.
| Årlig momspligtig omsætning | Momsperiode | Frist |
|---|---|---|
| Under 5 mio. kr. | Halvår | 1. september og 1. marts |
| 5 til 50 mio. kr. | Kvartal | Den 1. i den tredje måned efter kvartalet |
| Over 50 mio. kr. | Måned | Den 25. i måneden efter, med enkelte flyttede datoer om sommeren |
Kilde: Skattestyrelsen, august 2026. Tjek din konkrete ordning i TastSelv Erhverv eller på registreringsbeviset.
To ting, der ikke står på grænsetabellen, men som rammer flest:
Nystartet betyder kvartal. Er virksomheden ny, starter den på kvartalsmoms uanset omsætning, og som udgangspunkt skal der gå mindst halvandet år, før Skattestyrelsen vurderer, om den kan flyttes til halvår.
Skattestyrelsen flytter dig automatisk. Vokser omsætningen forbi en grænse, ændres perioden, og du får besked. Det betyder også, at en virksomhed i vækst på et tidspunkt oplever, at rytmen skifter midt i en planlægning, der byggede på den gamle.
Kalenderen for et helt år
Her er de datoer, der gælder uanset årstal.
| Periode | Halvårsmoms | Kvartalsmoms |
|---|---|---|
| 1. kvartal, januar til marts | 1. juni | |
| 1. halvår, januar til juni | 1. september | |
| 2. kvartal, april til juni | 1. september | |
| 3. kvartal, juli til september | 1. december | |
| 4. kvartal, oktober til december | 1. marts | |
| 2. halvår, juli til december | 1. marts |
Kilde: Skattestyrelsen, august 2026. Månedsmoms forfalder den 25. i måneden efter perioden, dog med flyttede datoer omkring sommerferien.
Læg mærke til de to datoer, der går igen: 1. september og 1. marts. På de to dage forfalder moms for både halvårs- og kvartalsafregnende virksomheder samtidig. Det er de to travleste likviditetsdage i det danske erhvervsår. Mangler pengene på selve dagen, er den situation gennemgået i momsfristen den 1. september, og for selskaber kommer acontoskatten i november oven i.
Hvorfor halvårsmoms ikke er den fordel, den ligner
Fordi jo længere der er mellem afregningerne, jo længere sidder du på penge, du skal aflevere.
Momsen af et salg opkræves af kunden med det samme. Den står på virksomhedens konto fra den dag, fakturaen betales, indtil fristen. Regnestykket ser sådan her ud.
| Ordning | Salget sker | Momsen forfalder | Dage med pengene på kontoen |
|---|---|---|---|
| Halvår | 2. januar | 1. september | 242 |
| Halvår | 29. juni | 1. september | 64 |
| Kvartal | 2. januar | 1. juni | 150 |
| Kvartal | 31. marts | 1. juni | 62 |
| Måned | 2. januar | 25. februar | 54 |
Vores egen beregning på grundlag af Skattestyrelsens frister, august 2026.
En virksomhed på halvårsmoms har altså i gennemsnit langt flere af Skattestyrelsens penge stående end en virksomhed på månedsmoms. Det føles som et bedre cashflow. Det er det ikke. Det er en udskudt regning, der vokser sig større, jo bedre halvåret går.
Den praktiske konsekvens: jo færre gange om året du afregner, jo større er det enkelte beløb, og jo lettere er det at have brugt det. Virksomheder på månedsmoms mærker sjældent momsen. Virksomheder på halvårsmoms mærker den to gange om året, og de gange gør ondt.
Hvorfor marts er farligere end december
Fordi julesalget er betalt af kunderne i november og december, men momsen af det forfalder den 1. marts.
Det gælder både for kvartalsafregnende, hvor 4. kvartal forfalder 1. marts, og for halvårsafregnende, hvor hele 2. halvår forfalder samme dag. I januar ser kontoen derfor bedre ud, end virksomheden har det. Januar bruges til at dække, hvad december kostede, og i marts mangler der en post, ingen havde budgetteret med.
Den samme mekanik gælder for enhver sæson. Det er gennemgået konkret for detailhandlen i vores artikel om varelager til julehandlen.
Hvad koster det at betale for sent?
Tre ting, og den tredje er den, folk overser.
1. Foreløbig fastsættelse. Indberetter du slet ikke, fastsætter Skattestyrelsen momsen efter et skøn. Det koster 1.400 kr. i afgift for hver periode, du ikke har indberettet. Du skal stadig indberette det korrekte beløb bagefter.
2. Renter fra fristdagen. Renten på skattekontoen løber fra den seneste rettidige betalingsdag og beregnes dagligt. Satsen består af en sats fastsat af Nationalbanken plus et fast tillæg.
3. Renten kan ikke trækkes fra. Det står direkte i opkrævningsloven: renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det tredje punkt er det, der ændrer regnestykket. Renter på et erhvervslån er en driftsomkostning i virksomheden. Renter på gæld til Skattestyrelsen er ikke. To renter, der ser ens ud på papiret, koster derfor ikke det samme efter skat, og forskellen går den forkerte vej.
Er gælden allerede opstået, er mulighederne beskrevet i gæld til Skattestyrelsen.
Sådan undgår du hullet
Fem ting. Ingen af dem kræver et regnskabsprogram, du ikke allerede har.
1. Læg salgsmomsen på en anden konto. Ikke i hovedet og ikke i et regneark. En separat konto, som ikke er koblet til betalingskortet.
2. Sæt to påmindelser, ikke én. Én ti dage før fristen og én på selve dagen. Indberetning uden betaling hjælper ikke.
3. Skriv fristerne ind i likviditetsbudgettet som udgifter. De er udgifter. At de er penge, du har haft stående, ændrer ikke, at de skal ud.
4. Tjek din ordning en gang om året. Vokser omsætningen, skifter rytmen, og fristerne flytter sig.
5. Er der et hul, så find det tre måneder før, ikke tre dage før. En ansøgning om finansiering behandles hurtigere, end de fleste tror, men ikke samme eftermiddag.
Hvad gør du nu?
1. Slå din momsperiode op i TastSelv Erhverv. Antag den ikke.
2. Find de to næste frister og skriv dem ind i kalenderen med beløb, ikke kun dato.
3. Regn ud, hvor meget salgsmoms der står på kontoen lige nu. Det tal er ikke din likviditet.
4. Sammenlign hullet med, hvad finansiering koster. Husk, at renten til Skattestyrelsen ikke er fradragsberettiget, og at renten på et erhvervslån er.
5. Handl før fristen, ikke efter. En foreløbig fastsættelse er dyrere end en samtale.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.
Er hullet opstået, fordi dine kunder betaler for sent, er den situation beskrevet i kunden betaler om 60 dage. Skal du vide, hvor hurtigt pengene kan være på kontoen, står det i hvor hurtigt udbetales et erhvervslån. Og skal du regne på, hvad driften kan bære, er metoden i hvor meget kan min virksomhed låne.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.
Opdateret 12. august 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.
