En frivillig indbetaling af acontoskat er et beløb, selskabet vælger at indbetale ud over den ordinære rate, for at nedbringe eller undgå en restskat. Valget er reelt en sammenligning af to priser: hvad det koster at bære restskattetillægget, og hvad det koster at skaffe eller undvære pengene nu. Regnestykket er enkelt, når man kender én ting om tillægget.
Den ene ting er, at det ikke kan trækkes fra.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke. Ansøgningen åbner snart.
Hvad forfalder egentlig 20. november 2026?
Tre forskellige ting, og de bliver ofte blandet sammen.
| Hvad | For hvilket år | Frivilligt? |
|---|---|---|
| Anden ordinære acontorate | Indkomståret 2026 | Nej. Raten beregnes af Skattestyrelsen |
| Frivillig indbetaling af acontoskat | Indkomståret 2026 | Ja. Selskabet vælger selv beløbet |
| Restskat med restskattetillæg | Indkomståret 2025 | Nej. Beløbet forfalder |
Kilde: Skattestyrelsen og selskabsskatteloven § 29 B.
Det er derfor, november rammer hårdt for selskaber. Du betaler forud på indeværende år og bagud på det forrige på samme dag, og den ordinære rate er beregnet af Skattestyrelsen ud fra historik, ikke ud fra hvordan året faktisk er gået.
Den ordinære acontoskat udgør halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for de tre foregående indkomstår, fordelt på to lige store rater i marts og november. Har selskabet haft et bedre år end de tre foregående, dækker raterne ikke, og forskellen bliver til restskat.
Hvorfor er fradragsretten hele pointen?
Fordi den afgør, hvilke to tal du skal sammenligne.
Selskabsskatteloven bestemmer, at tillæg, renter og godtgørelse på dette område ikke indgår i den skattepligtige indkomst (selskabsskatteloven § 29 B, stk. 13). Et restskattetillæg er altså en udgift, du betaler med beskattede kroner.
En renteudgift på et erhvervslån er derimod som udgangspunkt fradragsberettiget. Den koster dig kun det, der er tilbage efter skat.
De to tal kan derfor ikke sammenlignes direkte. Skal du sætte dem op mod hinanden, skal tillægget regnes om til den lånerente, det svarer til:
Restskattetillæg divideret med (1 minus selskabsskattesatsen)
Med en selskabsskat på 22 pct. bliver nævneren 0,78. Restskattetillægget for indkomståret 2025 er 6,6 pct. 6,6 divideret med 0,78 giver 8,46.
| Indkomstår | Restskattetillæg | Svarer til fradragsberettiget rente |
|---|---|---|
| 2024 | 8,3 pct. | 10,6 pct. |
| 2025 | 6,6 pct. | 8,46 pct. |
| 2026 | Offentliggøres senest 15. december 2026 | Beregnes med samme formel |
Formlen holder for begge kendte år, og du kan selv bruge den igen, når satsen for 2026 kommer.
Hvad betyder tallet i praksis?
Det giver dig en grænse.
Kan selskabet skaffe finansiering til under den omregnede sats, er det billigere at låne og betale skatten frivilligt end at lade restskatten stå og bære tillægget. Ligger finansieringen over, er det omvendt.
Det er værd at sige tydeligt, fordi det er sjældent: her findes der en dokumenterbar, regnestykkebaseret grund til at optage et lån. De fleste låneargumenter handler om muligheder, der kan gå begge veje. Dette handler om en pris, der allerede er fastsat.
Tre forbehold hører med.
Regnestykket forudsætter, at selskabet faktisk står til en restskat. Er der ingen restskat, er der intet tillæg at undgå, og en frivillig indbetaling binder blot likviditet.
Det forudsætter også, at renteudgiften er fradragsberettiget for selskabet. Det er den som udgangspunkt, men ikke i alle situationer.
Og det forudsætter, at selskabet kan bære ydelsen. Et lån optaget for at spare et tillæg, men som ikke kan betales tilbage, er en dyrere løsning end tillægget.
Hvorfor kan ingen fortælle dig satsen for 2026 endnu?
Fordi den ikke findes.
Godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg for et indkomstår offentliggøres af Skattestyrelsen senest den 15. december i indkomståret (selskabsskatteloven § 29 B, stk. 12). Satsen for 2026 kommer altså efter fristen den 20. november 2026.
Du træffer med andre ord beslutningen, før du kender prisen. Det er en indbygget skævhed i systemet, og den er værd at kende, når nogen præsenterer et bestemt tal for 2026 som et faktum.
Du er dog ikke helt på bar bund. Restskatteprocenten beregnes med udgangspunkt i et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber (selskabsskatteloven § 29 B, stk. 4 og 10). Satsen følger altså markedsrenten på erhvervskredit, ikke en politisk beslutning.
Vi angiver med vilje ikke procenttillæggene for de enkelte rater her. De fastsættes pr. indkomstår, tallene for 2026 er ikke offentliggjort, og de gengives forskelligt i flere danske kilder. Et forkert tal på denne side er dyrere for dig end et manglende tal.
Hvad gør du, hvis pengene ikke er der?
1. Regn den forventede skat for 2026 op nu. Uden et estimat er beslutningen et gæt. Ved du, at året er blevet bedre end de tre foregående, står du sandsynligvis til en restskat.
2. Sæt din faktiske finansieringspris op mod den omregnede sats. Brug formlen ovenfor med den nyeste kendte tillægssats som anker, indtil 2026-satsen kommer.
3. Husk at det er tre betalinger, ikke én. Restskatten for 2025 forfalder samme dag. Læg begge dele ind i likviditetsbudgettet for november.
4. Indberet den frivillige indbetaling, før du overfører. En frivillig indbetaling skal indberettes i TastSelv Erhverv med angivelse af, hvad beløbet dækker. Sker det ikke, kan beløbet blive tilbagebetalt.
5. Overbetal ikke. Rentegodtgørelsen ved overskydende skat er lavere end restskattetillægget. For indkomståret 2025 udgjorde godtgørelsen 2,8 pct. mod et tillæg på 6,6 pct. At sende for meget er ikke en gratis forsikring.
6. Er hullet et likviditetsproblem, så vælg formen efter problemet. Er pengene bundet i ubetalte kundefakturaer, er factoring sporet. Svinger likviditeten hen over året, passer en kassekredit bedre end et fast lån. Er det en engangsudgift med en kendt dato, er et erhvervslån det enkleste.
Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier. Det koster dig ingenting.
Hvornår bør du ikke låne til skatten?
Når skatten ikke er problemet.
Et restskattetillæg opstår, fordi selskabet har tjent penge. Kan de penge ikke findes i november, er spørgsmålet, hvor de blev af. Er de investeret i noget, der kommer tilbage, er finansiering fornuftig. Er de brugt på at dække en drift, der løber med underskud i indeværende år, køber du tid til en regning, der vokser.
Der er en forskel på denne artikels situation og den, mange andre står i. Har selskabet en restskat, har det haft et overskud. Det er en langt bedre udgangsposition end de fleste likviditetsproblemer, og långivere ser også sådan på det.
Prøv den her, før du beslutter. Læg ydelsen ind i budgettet frem til marts 2027, hvor første ordinære rate for 2027 forfalder. Kan du både betale afdraget og næste rate, holder løsningen. Kan du ikke, har du flyttet problemet fire måneder.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.
Rammer også momsfristen dig hårdt, er den situation beskrevet her. Er selskabet ungt og mangler regnskabshistorik, kan du læse om erhvervslån til virksomheder under to år.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale. Ansøgningen åbner snart.
