Hvor meget en virksomhed kan låne, afgøres af to uafhængige lofter. Det ene er bankens: hvad den vil låne ud efter en individuel kreditvurdering. Det andet er virksomhedens eget: hvad driften kan bære i månedlig ydelse, uden at likviditeten knækker. Det andet loft er som regel det laveste, og det er det eneste af de to, du kan regne ud på forhånd.
Det er derfor, den her artikel bruger mere plads på dit regnestykke end på bankens.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.
Hvad fik danske virksomheder faktisk bevilget?
Her findes ét officielt dansk datasæt, og det er ældre, end man skulle ønske.
Danmarks Statistik har spurgt små og mellemstore virksomheder om udfaldet af deres låneansøgninger fire gange: for 2007, 2010, 2014 og 2018. Undersøgelsen skelner mellem tre udfald. Fuldt opnået betyder, at virksomheden fik det ønskede beløb på de ønskede betingelser. Delvist opnået betyder, at den fik finansiering, men ikke beløbet eller ikke betingelserne. Ikke opnået betyder afslag.
| Udfald | 2007 | 2010 | 2014 | 2018 |
|---|---|---|---|---|
| Fuldt opnået | 91 pct. | 55 pct. | 64 pct. | 72 pct. |
| Delvist opnået | 6 pct. | 24 pct. | 15 pct. | 13 pct. |
| Ikke opnået | 3 pct. | 21 pct. | 22 pct. | 16 pct. |
Andel af de virksomheder, der søgte lån hos banker og sparekasser. Kilde: Danmarks Statistik, oktober 2019. Undersøgelsen dækker private virksomheder med mellem 5 og 249 ansatte.
To ting er værd at hæfte sig ved.
2007 er ikke normalen, det er undtagelsen. Ni ud af ti fik alt, hvad de bad om, året før finanskrisen. Det niveau er ikke kommet igen, og der er ikke noget, der tyder på, at det er på vej.
Kategorien i midten er stor. I 2018 fik cirka hver ottende virksomhed et lavere beløb eller andre vilkår end det, den søgte om. Det er et udfald, næsten ingen forbereder sig på, fordi de fleste tænker i ja eller nej.
Vær opmærksom på tallenes alder. Serien er ikke opdateret siden udgivelsen i 2019, og Danmarks Statistik har ingen ny udgivelse planlagt. Vi bruger dem alligevel, fordi alternativet er at gætte, men de beskriver et kreditmarked fra før både renteopgangen og de seneste års gebyrstigninger.
Hvorfor får man et lavere beløb i stedet for et nej?
Fordi risikoen ikke er den samme ved 300.000 kr. som ved 600.000 kr., selv om virksomheden er den samme.
Banken vurderer, om pengestrømmen kan bære ydelsen. Kan den bære halvdelen, er et halvt lån en bedre forretning for begge parter end et afslag. Derfor er et lavere tilbud sjældent en afvisning af virksomheden. Det er et modtilbud på et beløb.
Det ændrer, hvad du bør gøre, når svaret kommer. Et lavere beløb er ikke en dør, der lukkes. Det er en oplysning om, hvor bankens loft ligger for dig lige nu.
Sådan regner du selv på, hvad driften kan bære
Det tager tyve minutter og kræver kun dine egne tal.
Trin 1. Find det gennemsnitlige månedlige overskud før afdrag for de seneste tolv måneder. Ikke det bedste kvartal og ikke budgettet. De tolv måneder, der er gået.
Trin 2. Træk den buffer fra, du ikke vil røre. Uforudsete udgifter, en tom måned, en kunde der betaler for sent.
Trin 3. Det, der er tilbage, er den ydelse driften kan bære.
Trin 4. Gang ydelsen med den løbetid, du overvejer. Det giver det samlede beløb, du kommer til at betale tilbage.
Trin 5. Husk at hovedstolen er lavere end det tal. Omkostningerne ligger ovenpå.
Et regneeksempel med tal, der ikke er nogens:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Gennemsnitlig månedlig omsætning, seneste 12 måneder | 240.000 kr. |
| Gennemsnitligt månedligt overskud før afdrag | 32.000 kr. |
| Buffer, der ikke røres | 12.000 kr. |
| Til rådighed for ydelse | 20.000 kr. |
| Ved 24 måneders løbetid: samlet tilbagebetaling | 480.000 kr. |
| Ved 36 måneders løbetid: samlet tilbagebetaling | 720.000 kr. |
Vores eget regneeksempel. Det er ikke et tilbud, og det er ikke et udtryk for, hvad en bank vil bevilge.
Læg mærke til, hvad længere løbetid gør. Den flytter ikke, hvad du kan betale om måneden. Den flytter, hvor længe du betaler, og dermed hvor meget lånet samlet koster.
Den regel, der bærer hele regnestykket: brug de tolv måneder, der er gået, ikke de tolv du håber på. Et lån, der kun kan betales tilbage, hvis omsætningen vokser som planlagt, er ikke finansiering af en investering. Det er finansiering af et gæt.
Hvad flytter bankens loft op og ned?
Fire ting går igen. Ingen af dem er en garanti, og banken vurderer individuelt.
Pengestrømmen. Ikke overskuddet i årsrapporten alene, men om der løbende kommer penge ind på kontoen.
Driftshistorik. En virksomhed med tolv måneders tal er lettere at vurdere end en med tre. Er din under to år, er situationen beskrevet i erhvervslån til en virksomhed under to år.
Kaution. Ejernes personlige kaution er normalt på lån uden sikkerhed og indgår i vurderingen.
Betalingshistorik. En betalingsanmærkning udelukker ikke nødvendigvis et lån, men den flytter loftet. Det er gennemgået i betalingsanmærkning og erhvervslån.
Et konkret formål med en dato er lettere at få finansieret end en generel anmodning om luft. Det er ikke en regel, det er en observation, men den koster ingenting at følge.
Hvad gør du, hvis beløbet bliver lavere, end du bad om?
Tre veje, og de udelukker ikke hinanden.
Tag det mindre beløb og del investeringen op. Køb halvdelen nu. Betal ned. Kom igen med seks måneders bedre tal.
Vent og søg igen. Tre måneder med bedre pengestrøm er tre måneder med et andet udgangspunkt.
Genovervej formålet. Var beløbet sat efter behovet, eller efter hvad du troede du kunne få? De to tal er ikke altid det samme.
Hvad gør du nu?
1. Læg din egen kurve frem. Tolv måneder, måned for måned. Ikke en samlet sum.
2. Regn ydelsen ud, før du vælger beløb. Beløbet følger af ydelsen, ikke omvendt.
3. Skriv formålet ned i én sætning med en dato. Hvad pengene skal bruges til, og hvornår.
4. Regn med, at svaret kan blive et lavere beløb. Beslut på forhånd, hvad du gør, hvis det sker.
5. Kontroller at ydelsen kan betales i din dårligste måned, ikke i din gennemsnitlige.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.
Vil du se, hvornår hullet opstår, før du vælger beløb, er metoden i likviditetsbudget. Skal du vide, hvad lånet kommer til at koste ud over hovedstolen, står det i hvad koster et erhvervslån. Er du i tvivl om, hvad banken beder om af papirer, er de listet i dokumenter til erhvervslån. Har du allerede fået et afslag, er næste skridt beskrevet i afslag på erhvervslån.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.
Opdateret 6. august 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.
