Ja, du kan låne penge som selvstændig. Det, der er anderledes, er ikke, om du kan, men hvad du skal kunne vise. En lønmodtager viser tre lønsedler. Du viser din virksomheds tal og din egen økonomi, fordi de to hænger tættere sammen, end de fleste selvstændige tænker over i hverdagen.
Tre ting er anderledes for dig: du har ingen lønseddel, du hæfter i mange tilfælde selv for gælden, og et lån til virksomheden følger ikke de samme regler som et privat lån. Resten af artiklen tager dem én ad gangen.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.
Kan du låne penge som selvstændig?
Ja, og du er langt fra den eneste, der spørger. I november 2024 var der cirka 177.000 selvstændige i Danmark, og der var 132.403 enkeltmandsfirmaer (Danmarks Statistik, 2026). Du er altså langt fra et særtilfælde.
Skattestyrelsen beskriver en selvstændig som en, der for egen regning og risiko driver en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. De to ord, “egen risiko”, er også grunden til, at en långiver kigger anderledes på dig end på en lønmodtager. Din indkomst er ikke aftalt på forhånd. Den er resultatet af, hvordan det går.
Derfor handler et lån til en selvstændig om to spørgsmål: kan virksomheden bære ydelsen, og hvad sker der, hvis den ikke kan?
Erhvervslån eller privat lån?
Det første valg er, hvem der skal låne: virksomheden eller dig som privatperson. Det lyder som en formalitet. Det er det ikke.
| Erhvervslån | Privat lån | |
|---|---|---|
| Hvem låner | Virksomheden, på dens CVR-nummer | Dig som person |
| Hvad vurderes | Virksomhedens drift og din egen økonomi | Din personlige indkomst og gæld |
| Forbrugerregler | Gælder som udgangspunkt ikke | Gælder, herunder 14 dages fortrydelsesret |
| Dokumentation | Kontoudtog, momsangivelser, regnskab | Årsopgørelse, lønsedler eller regnskab |
| Pengene må bruges til | Virksomheden | Det, du har aftalt med banken |
Forskellen i regler er den, færrest kender. Kreditaftaleloven, som blandt andet giver 14 dages fortrydelsesret, gælder kredit til en forbruger. En forbruger er i lovens forstand en person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Låner du til din virksomhed, er du ikke forbruger, og så er det din aftale med långiveren, der bestemmer, hvad du kan og ikke kan. Læs derfor altid vilkårene for at indfri lånet før tid. Det er din reelle udvej, hvis du fortryder.
Har du ikke et CVR-nummer, er valget truffet for dig. Et erhvervslån forudsætter en registreret virksomhed. Lever du af honorarer og B-indkomst uden at have registreret noget, er du en privatperson i långiverens øjne.
Hvad erstatter lønsedlen?
Det er det spørgsmål, de fleste selvstændige burde stille først. Svaret er en håndfuld papirer, som du allerede har eller kan hente på få minutter.
- Årsopgørelsen. Når du har egen virksomhed, får du ikke en færdig årsopgørelse. Du udfylder et oplysningsskema, og på den baggrund danner Skattestyrelsen din årsopgørelse. Den viser, hvad du reelt har tjent.
- Forskudsopgørelsen. Den viser din forventede indkomst og skat for året, herunder det overskud, du selv har skønnet for virksomheden. Den er dit bedste bud på i år, hvor årsopgørelsen handler om sidste år.
- Kontoudtog fra virksomhedens konto. Det er det nærmeste, en långiver kommer på at se din omsætning i realtid.
- Momsangivelser. De viser din omsætning sort på hvidt, periode for periode.
- Dit skatteregnskab. En enkeltmandsvirksomhed har ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Men den skal bogføre og lave et skatteregnskab, hvor virksomhedens resultat oplyses. Har du fået lavet et egentligt årsregnskab alligevel, så send det med.
Bemærk konsekvensen af det sidste punkt. Et anpartsselskab har et offentligt regnskab, som långiveren kan slå op, før du har sendt noget. Det har du ikke. Alt, hvad långiveren ved om din virksomhed, kommer fra dig. Er dine papirer i orden, er det en fordel. Er de ikke, er det dét, der forsinker eller vælter sagen. Hele listen over, hvad du bør have klar, står i dokumenter til erhvervslån.
Skal du have en erhvervskonto?
I praksis ja. Erhvervsstyrelsen skriver, at det ikke er et formelt krav, at din virksomhed har en erhvervskonto, men at banker ofte stiller det som betingelse. Din virksomhed skal derimod have en NemKonto, som myndighederne bruger, når de udbetaler penge til den.
For et lån er pointen en anden: kontoudtoget er kun noget værd som dokumentation, hvis virksomhedens penge er adskilt fra dine private. Står huslejen, dagligvarerne og kundernes indbetalinger på samme konto, kan ingen se, hvad virksomheden tjener.
Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier. Det koster dig ingenting.
Hæfter du personligt?
Ja, og hvordan afhænger af, hvordan du har organiseret dig.
Har du en enkeltmandsvirksomhed, er der ingen mur mellem dig og virksomheden. Erhvervsstyrelsen skriver det kort: en enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som hæfter personligt og med egen formue. Lånet står på virksomhedens CVR-nummer, men det er dig, der skylder pengene. Lukker du virksomheden, forsvinder gælden ikke. En af vores samarbejdsbanker siger det lige ud på sin egen side: det er din privatøkonomi, du stiller som sikkerhed, og virksomhedsgælden bliver din private gæld.
Har du et ApS, er selskabet en selvstændig juridisk enhed, og selskabet låner. Men et lille selskab uden pant at stille bliver typisk mødt med et krav om, at ejeren kautionerer. I praksis ender du derfor det samme sted. Forskellen er, at du i et selskab skriver under på det særskilt. Hvad du konkret skriver under på, står i kaution på erhvervslån.
Overvejer du at skifte selskabsform, er sammenhængen mellem gæld og kaution gennemgået i fra enkeltmandsvirksomhed til ApS. Særligt for enkeltmandsvirksomheder har vi samlet krav og dokumentation på siden erhvervslån til enkeltmandsvirksomhed.
Hvad hvis du lige er startet?
Så er det her, du vil opleve den største forskel mellem långiverne. Nogle kræver, at virksomheden har været i drift et stykke tid og har en vis omsætning. Andre lægger vægten på pengestrømmen og låner også til virksomheder, der er oprettet for nylig. Et nej ét sted siger derfor ikke meget om svaret et andet sted, og det er en af grundene til at lade én ansøgning gå til flere.
Erhvervsstyrelsen skriver, at en bank ved opstart oftest vil stille krav om privat sikkerhedsstillelse. Regn altså med at hæfte personligt, uanset hvor du søger. De ærlige svar om, hvad der kan lade sig gøre i begyndelsen, står i lån til opstart af virksomhed og i erhvervslån til en virksomhed under to år.
Lån, kassekredit eller noget tredje?
Som selvstændig svinger din indkomst, og det bør afgøre formen.
- Har du én udgift, du kender, for eksempel udstyr, en bil eller en istandsættelse, passer et lån med fast afvikling. Se erhvervslån uden sikkerhed.
- Svinger din indtjening fra måned til måned, passer en kassekredit, hvor du kun betaler for det, du har trukket.
- Venter du på, at kunderne betaler, kan du sælge fakturaen i stedet for at låne. Det hedder factoring.
Er du i tvivl mellem de to første, er valget regnet igennem i kassekredit eller erhvervslån.
Og hvad med boliglånet?
Mange, der søger på lån til selvstændige, tænker i virkeligheden på huset. Det er et andet lån end det, denne artikel handler om, og Capivest formidler ikke boliglån. Men sammenhængen er værd at kende.
Et boliglån er et privat lån, og banken skal se dokumentation for din indkomst. Forbrugerrådet Tænk beskriver, at en lønmodtager typisk viser de seneste tre lønsedler, mens du, hvis du har privat firma, viser firmaets regnskab eller budget. Det betyder, at det overskud, du viser i virksomheden, også er den indkomst, banken regner med, når du vil købe bolig. Orden i virksomhedens tal hjælper dig derfor begge steder.
Det kan du gøre, før du søger
- Skil virksomhedens penge fra dine egne. Én konto til virksomheden, og kun virksomhedens penge på den.
- Hent din seneste årsopgørelse og din forskudsopgørelse. Passer forskudsopgørelsen ikke længere til virkeligheden, så ret den først.
- Saml de seneste måneders kontoudtog og dine momsangivelser. Det er dem, der viser, at omsætningen findes.
- Regn ydelsen ind i dit budget for de næste tolv måneder. Regn kun med de indtægter, du allerede har aftaler på. Et likviditetsbudget gør det overskueligt.
- Kend din egen kreditsituation. Har du en betalingsanmærkning eller en restance hos det offentlige, så læs betalingsanmærkning og erhvervslån og gæld til Skattestyrelsen, før du søger.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv. Du udfylder én ansøgning, og vi sender den videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer din virksomhed efter deres egne kriterier. Vilkårene fastsættes af långiveren, og du forpligter dig først, når du siger ja til et konkret tilbud.
Har banken sagt nej, eller vil du ikke spørge den, er alternativerne gennemgået i erhvervslån uden om banken. Vil du have mest muligt for pengene, så læs billigste erhvervslån. Hvad banken generelt lægger vægt på, står i krav til erhvervslån, og vil du se alle formerne samlet, kan du starte med oversigten over erhvervslån.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.
Opdateret 17. september 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.
