En kontantrabat er et nedslag i prisen, hvis du betaler tidligere end den almindelige betalingsfrist. Den typiske formulering er 2 procent ved betaling inden otte dage, ellers netto 30 dage. Vælger du at betale den fulde pris på dag 30, har du i praksis lånt de resterende 98 procent af beløbet i 22 ekstra dage og betalt 2 procent for det. Omregnet til år er det en meget høj pris, og det er derfor kontantrabatten er værd at regne på.
Formlen fylder én linje, og den er den samme, uanset hvilke tal leverandøren bruger.
Det tager få minutter, og du forpligter dig ikke.
Formlen
Tre led, og du kan lave den i hovedet, når du har set den én gang.
Trin 1. Rabatten divideret med det, du faktisk betaler ved rabat. Ved 2 procents rabat betaler du 98, så det er 2 delt med 98, altså 2,04 procent.
Trin 2. Find antallet af ekstra dage. Fra dag 8 til dag 30 er 22 dage.
Trin 3. Gang op til et år. 365 delt med 22 er 16,6. Gang 2,04 procent med 16,6.
Resultatet er cirka 34 procent om året.
Regner man med renters rente over året, bliver tallet endnu højere, omkring 40 procent. Vi bruger den simple beregning, fordi den er lettere at kontrollere og allerede giver det rigtige svar på spørgsmålet: er det her dyrt?
De almindelige varianter
| Vilkår | Ekstra dage | Årlig omkostning ved at springe rabatten over |
|---|---|---|
| 2 pct. / 8 dage, ellers netto 30 | 22 | cirka 34 pct. |
| 2 pct. / 10 dage, ellers netto 30 | 20 | cirka 37 pct. |
| 1 pct. / 8 dage, ellers netto 30 | 22 | cirka 17 pct. |
| 3 pct. / 8 dage, ellers netto 30 | 22 | cirka 51 pct. |
| 2 pct. / 14 dage, ellers netto 60 | 46 | cirka 16 pct. |
Vores egne beregninger med den simple metode. Effektiv årlig omkostning med renters rente er højere.
Læg mærke til den nederste række. Jo længere den almindelige kredit er, jo billigere bliver det at springe rabatten over. Det er ikke rabattens størrelse, der afgør prisen. Det er forholdet mellem rabatten og det antal dage, du får til gengæld for at give afkald på den.
Den ene retning: du er kunden
Har du en leverandør, der tilbyder kontantrabat, er spørgsmålet enkelt.
Koster din finansiering mindre end 34 procent om året, tjener du på at tage rabatten. Så godt som al ordinær erhvervsfinansiering ligger under det niveau. Det gør en kontantrabat til et af de få steder, hvor det er direkte lønsomt at bruge lånte penge til at betale hurtigere.
Regnestykket for en leverandørregning på 200.000 kr.:
| Betaler dag 8 | Betaler dag 30 | |
|---|---|---|
| Du betaler | 196.000 kr. | 200.000 kr. |
| Forskel | 4.000 kr. | |
| Hvad de 4.000 kr. købte | 22 dages udsættelse på 196.000 kr. |
Vores eget regneeksempel.
De 4.000 kr. er prisen for 22 dage. Kan du skaffe de 196.000 kr. billigere end det, skal du gøre det. Kan du ikke, er de 4.000 kr. prisen for likviditet, du ikke havde.
En vigtig betingelse: det holder kun, hvis du reelt betaler på dag 8. Tager du finansiering og betaler alligevel på dag 30, har du både betalt rabatten og renten.
Den anden retning: du er leverandøren
Formlen gælder også, når du selv tilbyder rabat, og her bliver den ubehagelig.
Tilbyder du dine erhvervskunder 2 procent ved betaling inden otte dage, yder du dem finansiering til cirka 34 procent om året. Til gengæld får du pengene 22 dage tidligere. Det kan sagtens være en god handel, hvis alternativet er en kunde, der betaler på dag 45, eller slet ikke.
Men det er en beslutning, der bør træffes med tallet foran sig. En kontantrabat på 2 procent på hele omsætningen er 2 procent af omsætningen, og for de fleste virksomheder er det en mærkbar del af overskuddet.
Tre spørgsmål, før du indfører den:
Hvad er dit reelle alternativ? Betaler kunderne i forvejen til tiden, køber rabatten dig ingenting.
Hvem tager den? Kontantrabatter bliver typisk kun brugt af de kunder, der har rigelig likviditet. Det vil sige dem, der ville have betalt til tiden alligevel.
Hvad koster din egen finansiering? Kan du dække hullet billigere end 34 procent, er finansiering den billigere måde at fremrykke likviditet på.
Betaler dine kunder for sent i forvejen, er det et andet problem med andre værktøjer. Det er gennemgået i kunden betaler om 60 dage.
Hvorfor 30 dage er udgangspunktet
Fordi det følger af renteloven, når andet ikke er aftalt.
Mellem erhvervsdrivende er betalingsfristen som udgangspunkt 30 dage, medmindre parterne har aftalt noget andet. Det er den frist, en kontantrabat regnes op imod, og det er også grunden til, at netop otte dage mod tredive er den mest udbredte formulering i dansk handel.
Har I aftalt en længere frist, ændrer det regnestykket, ikke formlen. Brug det faktiske antal ekstra dage.
Hvad gør du nu?
1. Find kontantrabatvilkåret på dine tre største leverandørfakturaer. Det står ofte med småt nederst.
2. Regn den årlige omkostning ud med formlen. Rabat delt med hundrede minus rabat, ganget med 365 delt med ekstra dage.
3. Sammenlign med din egen finansieringspris. Ligger din under, er rabatten penge på bordet.
4. Tjek om du selv tilbyder rabat, og til hvem. Bruges den kun af kunder, der betaler til tiden i forvejen, koster den dig uden at give noget.
5. Beslut det som en fast politik, ikke faktura for faktura. Beslutninger, der tages i hast ved forfaldsdatoen, bliver dyre.
Se dine muligheder
Capivest er en formidlingstjeneste. Vi låner ikke penge ud selv, og vi kender ikke svaret på forhånd. Vi sender din ansøgning videre til vores samarbejdsbanker, som kreditvurderer på deres egne kriterier.
Skal du sammenligne prisen på to konkrete tilbud, er metoden i fast månedsgebyr eller rente. Skal du finde ud af, hvor stort et beløb driften kan bære, står regnestykket i hvor meget kan min virksomhed låne. Og handler hullet om et varelager før en sæson, er tidslinjen i varelager til julehandlen.
Det koster dig ingenting. Banken betaler os et honorar, hvis en formidlet ansøgning fører til en låneaftale.
Opdateret 22. august 2026 af Capivests redaktion. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder og fakta, på redaktionen.
