Restaurationsbranchen har nogle af de mest forudsigelige likviditetssvingninger i dansk erhvervsliv, men det gør dem ikke nemmere at stå i. Der er travlt i weekenderne og stille om mandagen, høj sæson om sommeren og lange, tunge måneder om vinteren. Samtidig forfalder løn og vareindkøb ofte, før pengene fra gæsterne er i kassen. Herunder ser vi på, hvorfor presset opstår, hvad konkurstallene viser lige nu, og hvordan du vælger mellem finansieringsformer, når kassen er stram.
Hvorfor likviditeten svinger mere i restaurationsbranchen end i mange andre brancher
En restaurant har typisk høje faste omkostninger, husleje, løn og faste driftsudgifter, som ikke følger omsætningen ned i de stille perioder. Samtidig betaler gæsterne kontant eller med kort med det samme, mens virksomhedens egne regninger til leverandører, moms og A-skat forfalder efter en fast plan, uafhængigt af om sæsonen er god eller dårlig. Kombinationen af sæsonudsving og faste betalingsfrister er en stor del af grunden til, at likviditeten i restaurationsbranchen svinger mere hen over året end i mange andre brancher.
Konkurstallene: hvad de viser lige nu
Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af konkurser blandt danske restauranter og caféer (branchekode 561110) med omkring 27 procent i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode året før, fra 86 til 63 konkurser i aktive virksomheder (Danmarks Statistik, juli 2026).
Samme datakilde viser også, hvornår på året presset typisk er størst. I 2025 var konkurstallet for restauranter og caféer lavest i august, midt i højsæsonen, og højest i maj og november, i overgangen mellem sæsonerne (Danmarks Statistik, juli 2026).
Mønsteret gentager sig år for år. Det er ikke selve sommeren eller vinteren, der presser likviditeten hårdest, det er overgangene mellem sæsonerne, hvor omsætningen falder, før de faste udgifter gør det samme.
Sådan vælger du mellem finansieringsformer, når kassen er stram
Har din virksomhed et tilbagevendende behov for luft i økonomien hen over sæsonerne, uden at det er knyttet til én bestemt regning eller investering, er det situationen, hvor kassekredit til erhverv ofte bliver relevant.
Venter din virksomhed i stedet på betaling fra større erhvervskunder, for eksempel cateringopgaver eller faste leverancer til andre virksomheder, er det situationen, hvor factoring ofte bliver relevant.
Uanset hvilken finansieringsform der passer bedst til din situation, er det banken, der fastsætter de konkrete vilkår efter en individuel vurdering.